• Epidemiloven og forbrugsregnskaber i erhvervs-
    lejeforhold

    Er de teknologiske muligheder for
    fjernaflæsning af forbrugsmålere glemt?

Siden regeringen på et pressemøde den 11. marts 2020 startede nedlukningen af Danmark for at begrænse effekterne af COVID-19 med at lukke skolerne og sende offentligt ansatte hjem, er meget, som vi har taget for givet i vores samfund, blevet grundlæggende ændret.

En lind strøm af lovændringer og bekendtgørelser er siden da blevet gennemført. Nogle har haft voldsom effekt på vores hverdag her og nu. Nogle får mere langsigtet betydning. Og nogle er passeret mere ubemærket. Til den sidste gruppe hører Lov nr. 359 af 4. april 2020 om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme og forskellige andre love, der handler om  yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med COVID-19 m.v. trådte i kraft den 4. april 2020 med offentliggørelse i Lovtidende.

Lovens § 2 indebærer en ændring af Erhvervslejeloven, idet der efter § 49 indsættes en ny § 49a med følgende ordlyd: Erhvervsministeren kan som led i håndteringen af covid-19 fastsætte regler om, at fristen i § 49, stk. 1, 1. pkt., forlænges.

Lovændringen indebærer, at Erhvervsministeren har fået bemyndigelse til at forlænge tidsfristen for aflevering af forbrugsregnskaber i erhvervslejeforhold.

Ifølge Erhvervslejeloven kan udlejere, der leverer varme og vand m.v. til lejerne, kræve deres udgifter til lejerens forbrug og andel i andre udgifter refunderet. Udgifterne skal opgøres i et forbrugsregnskab for ejendommen. Forbrugsregnskabet skal være kommet frem til lejerne senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Hvis regnskabet ikke er kommet frem til lejeren ved udløbet af fristen, mister udlejeren sin ret til at kræve tillægsbetaling af lejeren, medmindre parterne har indgået anden aftale i lejekontrakten.

Regeringen har lagt til grund, at aflæggelsen af forbrugsregnskab forudsætter, at professionelle aflæsere får fysisk adgang til lejemålene og foretager fysisk aflæsning af forbrugsmålere i lejemålene i forbindelse med regnskabsårets udløb. Det betyder, at forbrugsregnskaber, hvor regnskabsåret udløber i andet kvartal 2020, skal fremsendes til lejerne senest 4 måneder efter den varmeregnskabstermin, som gælder for ejendommen.

På grund af den ekstraordinære situation i marts 2020, hvor regeringen iværksatte en række særlige tiltag for at hindre spredning af COVID-19 blandt befolkningen, vurderede regeringen, at de professionelle aflæseres besøg i de mange lejemål i perioden marts-april 2020 ville indebære en væsentlig risiko for spredning af COVID-19 blandt lejerne.

Det har ført til, at regeringen mener, at det er nødvendigt at forlænge fristen for aflæggelse af forbrugsregnskab midlertidigt på grund af risikoen for spredning af smitte med COVID-19 blandt lejerne.

Det hensyn alene er baggrunden for, at regeringen har foreslået – og fået vedtaget, at der i Erhvervslejeloven § 49 a indsættes en bemyndigelse til, at erhvervsministeren som led i håndteringen af COVID-19 kan forlænge fristen for aflevering af forbrugsregnskab til lejerne. Loven gælder kun til 1. marts 2021, hvor den ophæves.

Det er ifølge forarbejderne til lovændringen regeringens hensigt, at bemyndigelsen kun skal benyttes til at forlænge fristen for aflæggelse af forbrugsregnskaber for erhvervslejemål midlertidigt i 2020 for at forebygge spredning af COVID-19 blandt lejerne i tillæg til de øvrige særlige foranstaltninger, der er iværksat af regeringen for at forebygge spredning af COVID-19 blandt befolkningen.

Men var det virkelig nødvendigt, at Epidemiloven skulle regulere forhold i erhvervslejekontrakter? Kunne regeringen ved at have tænkt ny teknologi ind, havde undgået en lovændring baseret på, at måleraflæsninger foregår ved en fysisk aflæsning af en forbrugsmåler?

Med de teknologiske muligheder, der har været siden Målerbekendtgørelsen (BEK nr. 563 af 02/06/2014) og ”Målervejledningen” fra november 2015, hvorefter rigtigt mange lejemål er underlagt regler om fjernaflæsning, er realiteten, at der siden 2016 har installeret målere til fjernaflæsning i mange ejendomme. Det forekommer derfor unødvendigt at føje ny lovgivning til med udskydelse af indleveringsfristen for fordelingsregnskab på basis af COVID19 for de lejemål, hvor forbruget alligevel er fjernaflæst og derfor ikke kræver fysisk aflæsning.

Lovændringen er derfor snarere et eksempel på, at, at de teknologiske muligheder i forbindelse med drift af fast ejendom, ikke har tilstrækkeligt fokus. Med en langsom genåbning af samfundet, hvor bl.a. fysisk afstand er en væsentlig faktor, er mulighederne oplagte for i langt højere grad at indtænke teknologi i både den sundhedsmæssige og driftsmæssige optimering af ejendomme.

VIL DU VIDE MERE?
CLAUDIA S. MATHIASEN

CLAUDIA S. MATHIASEN

mail: csm@winlaw.dk
mobil: +45 21 77 69 10

CHRISTIAN VON SCHOLTEN

CHRISTIAN VON SCHOLTEN

Northq ApS
e-mail: cvs@northq.com