En del af disse spørgsmål er relateret til forsinkelser i byggeriet, hvor spørgsmålet er, om en forsinkelse som følge af COVID-19 er force majeure, og dermed omfattet af bestemmelsen i AB 92/ABT 93/ABR 89 eller de tilsvarende bestemmelser i det nye AB – system.
Ved force majeure i entrepriseretlig forstand forstås det forhold, at der er indtrådt en hindring uden entreprenørens eller rådgiverens skyld, som entreprenøren/rådgiveren på tidspunktet for aftalens indgåelse ikke kendte eller burde kende, og som han dermed ikke har haft indflydelse på.
Disse betingelser skal således være opfyldt, før der kan indtræde ansvarsfrihed for entreprenøren/rådgiveren og dermed gives fristforlængelse for den indtrådte forsinkelse.
Det bemærkes, at bestemmelsen i AB 92/ABT 93 § 24 alene tager stilling til de situationer, hvor entreprenøren kan være forsinket uden at betale dagbøder og dermed opnår tidsfristforlængelse, hvorimod bestemmelsen ikke tager stilling til, hvem der skal betale for de omkostninger, der vil være forbundet med en kortere eller længere nedlukning af byggepladsen. En tilsvarende bestemmelse findes for rådgivere i ABR 89 pkt. 5.2.
Som nævnt kræver benyttelse af bestemmelsen om force majeure, at der foreligger en konkret hindring, som entreprenøren eller rådgiveren ikke er herre over, og som aktuelt har medført en forsinkelse, idet tilstedeværelse af de i bestemmelsen omtalte omstændigheder ikke i sig selv medfører ret til tidsfristforlængelse.
Der skal således foreligge en reel hindring, som er begrundet i tilstedeværelse af COVID-19 virus, som konkret har forsinket byggeriet.
Det kan f.eks. skyldes, at en af entreprenørens/rådgiverens medarbejdere eller underentreprenører er smittet med COVID-19, således at alle medarbejderne kommer i karantæne, eller at en for byggeriets fremdrift vigtig leverance forsinkes som følge af nedlukning af virksomheden, der producerer den pågældende leverance.
Som udgangspunkt er hverken medarbejdermangel eller forsinkelse af leverancer, medmindre der er foreskrevet et bestemt fabrikat, der ikke kan indkøbes andetsteds, ikke omfattet af force majeure bestemmelsen, hvorfor der ikke på den baggrund kan ydes fristforlængelse til entreprenøren eller rådgiveren.
På den anden side vil det ikke kunne afvises, at der kan foreligge konkrete omstændigheder som følge af udbruddet af COVID-19 i Danmark, og eventuelle påbud eller forbud fra regeringen, der vil medføre, at en forsinkelse af byggeriet som følge heraf vil være omfattet af force majeure bestemmelsen.
Såfremt der måtte komme et egentligt påbud/forbud fra regeringen om f.eks. udgangsforbud, vil der formentlig kunne opnås tidsfristforlængelse med henvisning til AB 92/ABT 93 § 24 stk. 1. litra 5.
Dette ville samtidig medføre betaling af meromkostninger i forbindelse med denne forsinkelse til entreprenøren og rådgiveren, jf. bestemmelsen i AB 92/ABT 93 § 27 stk. 1, nr. 1 og lignende bestemmelser i ABR 89.
VIL DU VIDE MERE?
TRINE BØGELUND-KJÆR
mail: tbk@winlaw.dk
mobil: +45 40 35 73 71
ANNE STØTT HANSEN
mail: ash@winlaw.dk
mobil: +45 53 37 38 59
