BØR REGLERNE FOR
UDLEJERS LEVERANCER
AF SOLCELLEENERGI ÆNDRES?

Regeringens fremlæggelse af reformudspillet Danmark kan mere II og udspillets mål om en firdobling af bl.a. solenergi frem mod 2030 giver anledning til at rejse spørgsmålet, om hvorvidt udlejere af beboelsesejendomme kan, eller skal, bidrage til at nå dette mål.

Der er i dag en række lejeretlige begrænsninger, som dæmper en boligudlejers incitament til at foretage investeringer i solcelleanlæg for derved at kunne levere grøn strøm til lejerne.

Udlejere kan, i henhold til den gældende retstilstand, ikke kræve betaling fra en lejer af et beboelseslejemål for den elektricitet, som leveres fra udlejers solcelleanlæg. I stedet skal en udlejer søge investeringen i et solcelleanlæg forrentet gennem en såkaldt forbedringsforhøjelse, som pålægges lejen. Det er således lejerne, som i sidste ende finansierer udlejerens opførelse af et solcelleanlæg.

I mange tilfælde vil det ikke være rentabelt for en udlejer at opføre et solcelleanlæg, hvis udgifterne til opførelsen pålægges lejen som en forbedringsforhøjelse. I ældre ejendomme vil en forbedringsforhøjelse ”spise” af en eventuel lejereserve, mens en forbedringsforhøjelse i lejemål, hvor lejen eksempelvis er fastsat efter lov om midlertidig boligregulering § 5, stk. 2, kan bevirke, at lejen vil stige til et niveau, som overstiger det lejedes værdi.

I sådanne tilfælde kan udlejer enten vælge at løbe risikoen ved at gennemføre forbedringsforhøjelsen, eller undlade at pålægge forbedringsforhøjelsen oven i lejen med den konsekvens, at investeringen i solcelleanlægget ikke vil blive forrentet.

I tillæg til disse forhold, er der begrænsningerne i lov om midlertidig boligregulering § 26 (ny lejelov § 106). Det følger heraf, at udlejer senest 3 måneder før iværksættelse af en forbedring skal underrette lejeren om, at denne indenfor en frist på 6 uger kan kræve at få tilbudt anden passende bolig, såfremt udlejer ønsker at gennemføre arbejder, der vil medføre en lejeforhøjelse, som sammen med forbedringsforhøjelser, der er gennemført i de sidste 3 år, vil udgøre mere end årligt 202 kr. pr. m² (2022-niveau).

Såfremt denne beløbsgrænse nås, kan udlejer vælge af begrænse sin forbedringsforhøjelse, så den ikke overstiger årligt kr. 202 pr. m2. Det har de konsekvens, at der ikke skal ske genhusning, men også den sideeffekt, at udlejers investering i et solcelleanlæg bliver mindre attraktiv.

Herudover vil det i, forbindelse med nyopførelse af en ejendom, ikke være muligt at opkræve en forbedringsforhøjelse oven i lejen, idet lejen skal fastsættes til markedslejen. En udlejer vil derfor – i de fleste tilfælde – alene have incitament til at vælge at opføre et solcelleanlæg i forbindelse med nyopførelsen af en ejendom, hvis det giver en driftsmæssig besparelse, eller hvis det kan sandsynliggøres, at der konkret vil kunne opnås en højere leje som følge af solcelleanlægget.

Hvis udlejere skal motiveres til at investere i solcelleanlæg, der kan levere strøm til lejerne i boligudlejningsejendomme, er der derfor god grund til, at ændre i de nuværende lejeretlige begrænsninger. En lovændring vil ikke alene være en fordel for udlejerne, men også for lejerne, der vil kunne få billigere strøm, og for miljøet.

Du er velkommen til at kontakte advokat Claudia Mathiasen, advokat Joachim Wilchen Nicolajsen, eller Advokatfuldmægtig Caroline Calum, hvis du har spørgsmål om reglerne for udlejers leverancer af solcelleenergi.

VIL DU VIDE MERE?